Europas farligste lande at køre i 2025
- Serbien topper listen som det farligste europæiske land at køre i med 78 trafikofre pr. million indbyggere i 2024.
- Rumænien og Bulgarien følger tæt efter med henholdsvis 77 og 74 trafikdræbte personer pr. million indbyggere.
- Norge er Europas sikreste land at køre i med blot 16 trafikdræbte personer pr. million indbyggere.
Vores nye undersøgelse viser, at Serbien nu har Europas farligste veje, hvilket er et skifte fra vores analyse i 2024, hvor Bulgarien lå øverst.
Vignetteswitzerland.com har analyseret de nyeste tal fra European Transport Safety Council's (ETSC) Performance Index (PIN) 2025-rapporten og sammenlignet trafiksikkerheden på tværs af Europa. Landene er rangordnet efter antallet af dræbte i trafikken for 2024.

Serbien ligger øverst med 78 dræbte pr. million indbyggere - en markant forværring i forhold til tredjepladsen i sidste års undersøgelse (76 dræbte i 2023).
Rumænien indtager andenpladsen med 77 dræbte pr. million. Det er en lille forbedring fra 81 i 2023, men trafikken i landet forbliver blandt de farligste.
Bulgarien er nummer tre med 74 dræbte pr. million. Landet falder fra førstepladsen i analysen fra 2024 (82 dræbte) og viser dermed fremskridt, men ligger stadig klart over EU-gennemsnittet.
Grækenland og Kroatien fuldender top 5 med henholdsvis 64 og 62 dræbte pr. million. Kroatien har forbedret sig fra 71 i 2023, mens Grækenland er rykket op fra 60.
Populære ferielande ligger fortsat højt på listen: Portugal (60), Italien (51) og Spanien (36) er alle blandt de lande, hvor mange turister årligt sætter sig bag rattet og er derfor værd at have med i overvejelserne under planlægning af bilferie.
I den anden ende fastholder Norge sin status som Europas sikreste land at køre i med kun 16 dræbte pr. million - 64% under EU-gennemsnittet og en yderligere forbedring fra 20 i 2023.
Sverige følger med 20, mens Malta indtager tredjepladsen blandt de sikreste med 21 dræbte pr. million.
Undersøgelsen viser et vedvarende geografisk skel, hvor Balkan og østeuropæiske lande har gennemgående højere dødstal, mens de nordiske lande udviser konstant høje sikkerhedsstandarder.

Mattijs Wijnmalen
administrerende direktør hos Vignetteswitzerland.com, udtaler om resultaterne:
"Vores 2025-analyse afslører både bekymrende tendenser og opmuntrende fremskridt. Serbiens fremgang til førstepladsen er alarmerende, men det er positivt at se langsomme forbedringer i bl.a. Bulgarien og Rumænien.
Det vedvarende cluster af lande fra Balkan og østeuropæiske lande øverst på listen understreger udfordringer med infrastruktur, færdselskontrol og trafikkultur. Fremskridtene viser dog, at målrettet indsats virker.
Særligt vigtigt er det, at populære rejsemål som Kroatien, Portugal og Grækenland fortsat rangerer højt. Millioner af turister bør være opmærksomme på risikoen og træffe informerede valg, når de lejer bil i udlandet.
Vi håber, at vores løbende forskning motiverer til fortsatte investeringer i trafiksikkerhed og strengere håndhævelse i hele Europa - og hjælper bilister med at træffe mere sikre valg, når de rejser udenlands.”
Slut
Metode:
Landene er rangordnet efter antallet af trafikdræbte i 2024 (dødsfald pr. million indbyggere) med data fra ETSC PIN 2025-rapporten. Procenttal er afrundet til nærmeste hele procent.
Data er opdateret pr. juni 2025

<iframe src="https://vignetteswitzerland.com/iframe/de-farligste-europaeiske-lande-at-kore-i-2025-fuld-tabel/" width="600" height="600" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>